INTRUDERS

Danish press text:


Maj Kjærsig og Nour Fog indtager Brandes forladte renseanlæg med lydinstallationen Intruders. Installationen består af 12 skulpturer sammensat af gamle højtalere, gevækster i keramik, papmaché og metalstativer. Installationen opfører en lydkomposition bestående af moduleret glas, theremin, kor, zentheziser og fieldrecordings.

Renseanlæggets store og overvældende runde rum med en stjernehimmel af loftsvinduer og stedets forfald, har været udgangspunkt for duoens skabelse af værket Intruders. Duo Demona består af Nour Fog uddannet fra Det Jyske Kunstakademi og Maj Kjærsig uddannet fra Det Fynske Kunstakademi. De arbejder med lydperformance og lydværker med en skulpturel og installatorisk tilgang. Udstillingen er en del af OFF ROAD projektet ”Forladte Huse” og er arrangeret af Gavlmaleriforeningen MUREN og udstillingsstedet KUNSTPAKHUSET i forbindelse med Aarhus 2017 Europæisk Kulturhovedstad.

DELICATE TENSION

Danish press text:

På udstillingen roterer latexpladen langsomt på pladespilleren, mens nerven vibrerer rastløst ved nålens  blide berøring. På det runde bord synger glas til alkoholiske drikke spøgelsesagtigt i højstemt harmonisk og disharmonisk kor. Skulpturelle keramikobjekter tiltrukket af tyngdekraften, folder sig organisk ud på gulvet. Plakater af forstørrede kropsforlængelsers form, tekstur og graduerende overgange iklæder rummets ydre.

Til denne udstilling har Nour Fog installeret en række af sine skulpturelle og lydlige værker. Her dykkes der ned i det lystbårnes underbevidste, hvor stimulans og stimulering er i fokus. Værkerne bevæger sig i spændingsfelter mellem tiltrækning og frastødning, nydelse og ubehag, det konkrete og det mystiske.
Udstillingen rummer en umiddelbar visuel tiltrækningskraft, med en underlæggende foruroligende spænding.

THE EDGE

Graduation show from The Jutland Art Academy

Danish press text:

Installation bestående af seks lydspor og objekter lavet af forskellige materialer som metal, krystalglas, keramiske og lydtekniske dele. Gennem de modsætningsfyldte elementer skabes et flertydigt, sansepræget forhold, som fremhæver fysisk og hørbar erfaring om smerte og nydelse,
frastødning og tiltrækning, skrøbelighed og styrke. Til værket hører også en performance med lydgruppen, Duo Demona, som vil opføre en glassymfoni med vokal.